Støt SOCIALE INDSATSER med jeres virksomhedsbranding

I Concere Erhvervshus skaber vi gode overgange til job for folk, der har været væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode. I erhvervshusets pakkeri samler borgerne små vingummipakker for virksomheder, der ønsker at støtte sociale indsatser med deres branding. Pakkerne kan deles ud til kunder, samarbejdspartnere eller bruges som små gaver på messer eller ved events.


Få et uforpligtende tilbud på, hvordan I kan tage socialt ansvar gennem jeres branding.

Hvordan giver det mening?

Ikke alle har lige let ved at finde vejen til et stabilt arbejdsliv. For nogen kræver overgangen til job først og fremmest en god opstart i trygge rammer. Har man stået uden arbejde i længere tid, er det let at tvivle på egne evner, føle sig utryg ved nye opgaver eller være usikker på kollegaer, ledelse og forventninger.

Socialt ansvarlige beskæftigelsesindsatser i Conceres pakkeri

Vi har derfor etableret Concere Erhvervshus med vores egen genbrugsbutik og vores eget pakkeri, der fungerer som trædesten til arbejdsmarkedet. Vi har fokus på at skabe inkluderende fællesskaber i erhvervshuset, så overgangen til job føles meningsfuld og inspirerende. Det handler ikke kun om oplæring i arbejdsopgaver men om at føle sig støttet i det, der er svært, og holde fokus på det, der motiverer.

I Concere Erhvervshus er målet altid at lande et job på en anden arbejdsplads. Ved at løse mindre opgaver og afprøve arbejdsfællesskaber bliver den enkelte mere afklaret i forhold til sine ønsker og sine begrænsninger. Ved at købe vores vingummipakker til brug i jeres virksomhedsbranding er I derfor med til at støtte sociale beskæftigelsesindsatser fx via lønnede timer for borgerne i pakkeriet.

Styrk S’et i ESG

Vi arbejder dagligt sammen med virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar. Ved at købe produkter, der hjælper mennesker tilbage til arbejdslivet via opkvalificering og inklusion i arbejdsfællesskaber, styrker i samtidig S’et i jeres ESG-rapportering.

I alle ordrer vedlægger vi små visitkort til jeres kunder, der beskriver formålet med produktet og det sociale ansvar I som virksomhed er med til at løfte. Vi sender jer også et certifikat på jeres støtte af sociale indsatser til brug ved jeres interne ESG-rapportering.

Er du nysgerrig på, hvordan du kan styrke din virksomhed via sociale indsatser? Læs mere om vores S-partnerskaber.

Design og indhold

I vores pakkeri printer og folder vi vores vingummipakker. Vi kan enten designe udtrykket for jer ud fra jeres farver og branding, eller vi kan sende jer en designfil. I vores design er det muligt at inkludere en QR-kode til jeres hjemmeside eller til download af informationsmateriale.

Produktet er foldet i 100 % genbrugspapir markeret med EU-blomsten (EU-ecolabel). Vi oplærer alle i pakkeriet i genanvendelse, affaldssortering og maksimal udnyttelse af ressourcerne undervejs i processen. Ud over at sikre et så bæredygtigt produkt som muligt hjælper vi derfor også med at udvikle kompetencer, der kan bruges ved fremtidige jobplaceringer i andre virksomheder. Vores opkvalificering indenfor bæredygtighedsprocesser er et supplement til vores indsats indenfor grønne job.

Indholdet i vingummipakkerne kan ændres efter jeres ønsker. Vi anbefaler vores standardindhold af Wally and Whiz, da de fås i mange smagsnuancer, er vegansk, glutenfri og lever op til en række bæredygtighedsstandarder.

Concere-kontakt-os-hvid

Ønsker I et uforpligtende tilbud på socialt ansvarlig branding af jeres virksomhed?

Charlotte Ludvigsen

Projektchef
+45 53 54 08 80
chl@concere.dk



Copyright © 2026 Concere ApS

View

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere